
To hjul og metal
Vil du gerne arbejde med metal og mekanik? Så er det her måske fagretningen for dig.
For dig der vil holde hjulene kørende
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse? Eller har du afsluttet 9. eller 10. klasse for mindre end 26 måneder siden? Så starter din erhvervsuddannelse hos os med grundforløb 1 (GF1) og en af vores fagretninger.
På fagretningen To hjul og metal vil du få kendskab til en række uddannelser som fx cykel-, knallert- og motorcykelmekaniker, industritekniker og smed - og dermed blive klogere på, hvilken retning du skal vælge.
Du får viden om, hvilke forventninger, krav og arbejdsprofil der er for uddannelserne, og du får kendskab til brancherne ved selv at få fingrene i faget.
Fakta om To hjul og metal
Også som EUX
Skoleliv og aktiviteter

Uddannelser under To hjul og metal

Cykelmekaniker
Som cykelmekaniker reparerer og vedligeholder du alle slags cykler. Cykelmekanikeren vedligeholder og reparerer mest gear, hjul, stel og bremser.

Knallert- og motorcykelmekaniker
Som knallert- og motorcykelmekaniker lærer du at reparere knallerter og motorcykler. Du lærer bl.a. om tændingssystemer, kobling, gearkasse og kølesystemer og at skifte tændrør, olie og filtre samt smøre og justere. Du får også et grundigt kendskab til motorer, lige fra 1-cylindrede til store 4-takterere med flere cylindre.

Industritekniker
Som industritekniker lærer du at betjene drejemaskiner, fræsemaskiner, CNC-styrede maskiner, PLC-teknik/elteknik, pneumatik (luftstyring) og hydraulik. Du lærer også at udvikle og fremstille maskiner.

Smed
Som smed lærer du om de forskellige typer af metal, og hvordan de kan formes. En vigtig del af arbejdet går ud på at vælge det rette metal og den rette arbejdsteknik ved forskellige opgaver. Det kræver, at du som smed følger med i de nyeste teknikker.
Uddannelserne i glimt






Du vil komme til at arbejde med forskellige praktiskorienterede projekter, hvor du bl.a. kommer til at tegne, beregne og forstå dokumentation til brug for gennemførelsen af de forskellige projekter. Du er med til at skabe produkter fra idéfase til fremstilling af færdige brugsting. Det kan for eksempel være en lysestage, en grill, eller måske har du selv en spændende idé til en lille opgave. Andre projekter kunne være at fremstille en cykeltrailer, en anderledes cykel eller et andet køretøj og måske at udarbejde en brugsanvisning på de ting, du fremstiller. Gennem tværfaglige projekter vil du blive præsenteret for cases (problemstillinger), som kan opstå på din fremtidige arbejdsplads, og du vil lære, hvordan du bedst kan løse disse opgaver ved at arbejde i teams. Derudover kommer du til at arbejde med og forstå computerteknologi, og du vil også lære noget om sundhed, samfund og arbejdsmiljø.
Hvordan ansøger jeg?
Alle uddannelser på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier skal søges via optagelse.dk
Hvad du spørgsmål?

Fagretningsansvarlig
Lisbeth Ramsdal Sortberg Jensen
Værd at vide

Det kan du som elev
Træn gratis i skolens eget fitnesscenter, meld dig til løbehold, fodbold og badminton eller vær sammen med andre fx til kreacafé og åbne værksteder efter skole.

Skolehjem
At bo på Skolehjem er ikke som at bo derhjemme og heller ikke som at bo på hotel. Det er for dig, der ikke har mulighed for at tage hjem hver dag efter undervisning

Oplæring i udlandet
Et ophold i udlandet er en oplevelse og kan give dig faglige og personlige kvalifikationer, som efterspørges af fremtidens virksomheder. Du kan tage en del, eller hele din oplæring i udlandet og få tilskud fra OPU-ordningen.