
Kvalitet på gymnasierne
Vores målsætning er, at alle elever med udgangspunkt i overskriften "Frihed under ansvar" får så god en faglig baggrund som muligt med henblik på videre uddannelse.
Studiekompetence
Gennem tilrettelæggelsen af de faglige forløb og andre aktiviteter arbejder vi systematisk med at træne eleverne i at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre.
Eleverne stifter bekendtskab med mange forskellige arbejdsformer – herunder elektroniske og virtuelle. I og omkring fagene arbejder vi med udvikling af elevernes studiekompetencer. Mediateket bliver aktivt anvendt i det arbejde.
Gennem fokus på den enkelte elevs udvikling og aktivitet samt brug af tutorer, mentorer, kontaktlærere og studievejledere øger vi trivslen og minimerer fravær og frafald.
Vi udvikler undervisningsformer og tilrettelæggelse, så eleverne tilbydes det, der har størst effekt. Derudover gennemfører vi evalueringer løbende af undervisningen.
Internationalisering
Internationalisering er en integreret del af uddannelserne hos os. Både på HHX (Herning og Ikast) og på HTX har vi gode traditioner for internationalisering. Alle afdelinger har samarbejdspartnere i udlandet, som deltager i forbindelse med studieture og/eller længere udvekslingsophold.
Virksomhedskontakt
Vi samarbejder tæt med det lokale erhvervsliv og bibringer vores elever en realistisk opfattelse af, hvad det kræver at starte og drive virksomhed. Derfor anvender vi virksomhedsbesøg, gæstelærere og projektarbejde med virksomheder integreret i relevante undervisningsforløb, ligesom deltagelse i Company Programme i Young Enterprise-regi tilbydes til eleverne med den støtte, der er nødvendig for at skabe gode resultater.