Når du går på en uddannelse og har en funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at få specialpædagogisk støtte, uanset om det er:

  • ordblindhed
  • psykiske vanskeligheder som fx angst eller ADHD
  • et fysisk handicap

Specialpædagogisk støtte bliver kaldt SPS. Målet med SPS er, at du kan gennemføre din uddannelse på lige fod med andre elever.

Er du ordblind, kan du få bevilget hjælpemidler igennem STUK. Hjælpemidlerne i form af kompenserende læse- og skriveteknologi kan være helt centrale for, at du gennemfører uddannelsen. Derfor spiller instruktionen i anvendelse af hjælpemidlerne en afgørende rolle.

Når du får bevilget en programpakke eller en it-startpakke, får du også bevilget instruktionstimer.

Jo bedre instruktion, desto større er chancen for, at du anvender hjælpemidlerne i din uddannelse. Instruktionen modtager du af vores læsevejleder.

  • Har du fået bevilliget en it-startpakke fra en anden uddannelsesinstitution, kan denne overflyttes til os.

 Se under "SPS-teamet", hvem du skal kontakte.


Støtteformer:

  • It-startpakken består af en bærbar computer, hvor der er installeret Windows-styresystem, Office-pakken samt læse-og skrivestøttende programmer, som udgangspunkt AppWriter
  • Programpakke til computer med Windows-styresystem eller programpakke til MAC-computer
  • Startpakken og programpakken indeholder medlemskab af NOTA, hvor undervisningsmateriale, der ikke er elektronisk tilgængeligt, kan bestilles
  • Man kan igennem NOTA få produceret eksamensopgaver i et format, som kan afspilles via talesyntesen på en computer
  • Studiestøttetimer max 40 timer pr. SPS-periode (vejledende ramme 2 ugentlige timer)
  • Studiestøttetimer kan foregå både individuelt, i undervisningen og på SPS-hold
  • Derudover har alle elever adgang til "Tal-til-Windows", Ordlab og "Bedre Dansk" via skolens licens.

 

Rammen for studiestøtte

Rammen for studiestøttetimer til ordblinde elever er som udgangspunkt 2 timer pr. uge. Læsevejlederen yder faglig sparring og vejledning, der hjælper dig med at udvikle strategier, der støtter indlæringen og fastholder faglig viden. 

Studiestøttetimerne skal tilrettelægges, så der arbejdes strategisk. Det vil sige, at man ikke alene får redskaber til at løse den konkrete læse- og skriveopgave, men også får styrket evnen til selvstændigt at løse lignende opgaver i uddannelsesforløbet.

 

Elementer i studiestøtten

Studiestøttetimer kan fx bruges til: 

  • Strategisk arbejde med læseforståelse i forhold til studierelevante tekster. Dette arbejde kan fx handle om stilladsering, brug af skabeloner og om at finde nøgleord og aktivere baggrundsviden
  • Opgaveskrivning med fokus på strukturering af det faglige indhold og bearbejdning af tekstens sproglige udformning
  • Eksamensforberedelse med fokus på at gennemgå pensumliste og prioritering af læseopgaver.

SPS er til elever med psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, som oplever udfordringer med at mestre en ungdomsuddannelse. 

Hvis du har en psykisk funktionsnedsættelse, kan det være svært for dig at overskue en uddannelse. Derfor er det muligt at tilbyde dig støtte gennem SPS-ordningen.

En psykisk funktionsnedsættelse kan fx være depression, angst, ADD, ADHD, OCD, bipolar lidelse og autisme.

Den støtteform, der primært bliver bevilget til dig med psykiske funktionsnedsættelser, er studiestøttetimer. Der er ikke tale om behandling eller terapi. Det er heller ikke støtte til at opnå generelle faglige forudsætninger, som du måske mangler. 

Støtten er udelukkende knyttet til uddannelsen, og formålet er at støtte dig i at komme igennem din uddannelse.

De vanskeligheder, som elever med psykiske funktionsnedsættelser kan opleve, er blandt andet:

  • Manglende overskud og energi 
  • Dårlig koncentration og hukommelse
  • Problemer med udholdenhed og fastholdelse af viden 
  • Vanskeligheder med struktur i studiehverdagen (fx i forbindelse med større opgaver)
  • Følelse af uoverskuelighed og ubehag ved det studiemæssige pres
  • Problemer med social isolation
  • Svært ved at håndtere sociale sammenhænge eller kontekster. Herunder udfordringer med at møde op på studiet og være i undervisningssituationer med mange mennesker
  • Svært ved at 'være på' fx i forbindelse med at holde oplæg eller indgå i gruppearbejde
  • Usikkerhed om egne studieevner og faglige kompetencer.

Elementer, der kan indgå i studiestøtten

Studiestøtte spænder bredt. Udgangspunktet for støtten er altid at kompensere for dine vanskeligheder i uddannelsessammenhæng. På den måde kan studiestøtten være med til at hjælpe dig med at varetage og færdiggøre din uddannelse. Der kan derfor indgå både kognitive, følelsesmæssige og sociale elementer, afhængig af dine udfordringer i forbindelse med uddannelsen. 

Ramme for studiestøttetimer

Den vejledende ramme for støtte til elever med psykiske funktionsnedsættelser er 1-5 timer ugentligt alt efter behov.

  • Studiestøttetimer er dog max 100 timer pr. SPS-periode

Studiestøttetimer i undervisningen og på SPS-hold:

  • Studiestøttetimer kan foregå i undervisningen, hvis det vurderes, at det er den bedste måde at kompensere dig på. Men det er dit behov for støtte, der afgør, hvordan den skal gives
  • Studiestøttetimer kan derfor foregå både individuelt, i undervisningen og på SPS-hold
  • Du skal være indforstået med valget
  • Hos os modtager du dine studiestøttetimer af vores SPS-vejledere og evt. din faglærer

Ergonomiske møbler, praktisk hjælp og sekretærhjælp er blandt støttemulighederne, hvis du har et bevægelseshandicap. Ergonomiske hjælpemidler kan for eksempel være en ergonomisk kontorstol eller et hæve-/sænkebord.

Ergonomi handler i SPS-regi om at få skabt et godt samspil mellem dig og de opgaver, der er på uddannelsen. For at opnå dette kan der være brug for hjælpemidler, som giver mulighed for varierende arbejdsstillinger. De rette hjælpemidler kan betyde, at du kan arbejde længere med opgaverne, fordi du ikke bliver fysisk træt så hurtigt.

 

Støtteformer fx:

  • Ergonomisk kontorstol
  • Hæve/sænkebord
  • Ergonomiske hjælpemidler, fx mus og tastatur
  • IT-startpakke
  • Praktisk hjælp (støttepersontimer)

 

Sekretærhjælp

Hvis du har et bevægelseshandicap, kan du få sekretærhjælp fx til at tage noter og andre praktiske ting.

I forbindelse med notetagning kan der bevilges 5 timer pr. uge. Sekretæren bliver betalt for de timer, han/hun bruger på at bearbejde egne noter, lave kopier af noterne og lignende. Sekretærens tidsforbrug til at tage egne noter er ikke dækket af bevillingen.

Sekretæren skal ansættes hos den leverandør, der er tilknyttet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det kan fx være en fra din årgang eller dit hold, som bliver betalt for de timer, han/hun bruger på at bearbejde egne noter, lave kopier af noterne og lignende.

Sekretæren bliver ansat hos den leverandør, der er tilknyttet styrelsen. Det betyder, at lønnen til sekretæren er inkluderet i leverandørens timepris, og at det er leverandøren, og ikke uddannelsesstedet, der udbetaler løn og har det administrative og personalemæssige ansvar for sekretæren herunder medarbejderforsikring.

Eleven eller uddannelsesstedet kan som udgangspunkt godt foreslå en person, de ønsker, at leverandøren ansætter som sekretær.

Dokumentation for talblindhed 

Det kan være vanskeligt at bedømme, om der er tale om en funktionsnedsættelse og ikke om manglende skolekundskaber eller forhold, der skal løses ved pædagogiske tiltag på uddannelsen.

Hvis du er talblind, har du en række specifikke udfordringer med at lære matematik, som ikke kan forklares med mangelfuld undervisning, generelle indlæringsvanskeligheder eller psykologiske og sociale årsager.

Hvis du efter en screening hos os har indikationer på talblindhed, kan vi efterfølgende udføre en test.

 

Støtteformer

Hvis du er talblind, kan du få bevilget studiestøttetimer ved en underviser som en hjælp til at gennemføre din uddannelse.

Studiestøttetimer kan fx indeholde:

  • Drøftelse af strategier til at komme i gang med at arbejde med regning/matematik
  • Metoder til at planlægge og gennemføre arbejdet og skabe overblik
  • Metoder til at gennemskue og forstå opgaver.

 

Rammen for studiestøtte

Rammen for studiestøttetimer til talblinde elever er 1- 2 timer pr. uge. Dog max. 40 timer pr. SPS-periode (1 SPS-periode er = 6 måneder).

Hvis du har et hørehandicap, kan du få hjælp i form af høretekniske hjælpemidler, tegnsprogstolkning og sekretærhjælp.

 

Støtteformer:

  • Tegnsprogstolk
  • Skrivetolk
  • Sekretærhjælp til at tage notater mv.
  • Studiestøttetimer
  • Høretekniske hjælpemidler, hvis det anbefales i en høreteknisk udredning
  • IT-startpakke
  • Hørekonsulenttimer til fx introduktion til underviserne i hørepædagogiske problemstillinger

 

Udredning af støttebehov og høretekniske hjælpemidler for elever med hørehandicap

Udredningen handler om at finde ud af, hvilken støtte der er nødvendig for, at du kan blive kompenseret for din funktionsnedsættelse og på den måde tage uddannelsen på lige fod med andre elever. Støtten kan for eksempel bestå af høretekniske hjælpemidler eller anden støtte i tilknytning til undervisningen.

Udredningen foregår i samarbejde med en hørekonsulent. Efter det første møde med din uddannelsesvejleder og dokumentation af dit hørehandicap, får du bevilget timer til en hørekonsulent, som kan udrede dit behov for støtte hos os.

Hørekonsulenten kan også vurdere, om der er behov for høretekniske hjælpemidler. Hvis der er det, kan hørekonsulenten opfordre til, at vi søger om en udredning af høretekniske hjælpemidler.

 

Tolk til elever med hørehandicap

Vi kan hjælpe dig med de praktiske ting vedrørende brug af tolk i undervisningen.

Tolken kan bruges til følgende aktiviteter:

  • Undervisning på uddannelsen
  • Praktikforløb og i den forbindelse introduktion til nye arbejdsopgaver, møder på arbejdspladsen og direkte borgerkontakt
  • Læsegruppemøder i forventet omfang
  • Eksamen
  • Studieture (faglig del)
  • Introture (faglig del)
  • Vejledningsaktiviteter, som er en obligatorisk del af uddannelsen

Du kan frit vælge mellem de tolkeleverandører, som styrelsen har indgået en aftale med.

Når tolkeleverandøren er fundet, kontakter vi tolkeleverandøren og aftaler nærmere om tolkningen. Tolkeleverandøren er valgt for hele uddannelsens længde.

 

Sekretærhjælp

Når du skal koncentrere dig om tegnsprogstolkning eller mundaflæsning, kan det være svært samtidig at tage noter. Derfor kan du få bevilget en sekretær, der tager noter for dig i undervisningen.

I forbindelse med notetagning kan der bevilges 5 timer pr. uge. Sekretæren bliver betalt for de timer, han/hun bruger på at bearbejde egne noter, lave kopier af noterne og lignende. Sekretærens tidsforbrug til at tage egne noter er ikke dækket af bevillingen. Sekretæren skal ansættes hos den leverandør, der er tilknyttet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det kan fx være en fra din årgang eller dit hold, som bliver betalt for de timer, han/hun bruger på at bearbejde egne noter, lave kopier af noterne og lignende.

Sekretæren bliver ansat hos den leverandør, der er tilknyttet styrelsen. Det betyder, at lønnen til sekretæren er inkluderet i leverandørens timepris, og at det er leverandøren, og ikke uddannelsesstedet, der udbetaler løn og har det administrative og personalemæssige ansvar for sekretæren herunder medarbejderforsikring.

Eleven eller uddannelsesstedet kan som udgangspunkt godt foreslå en person, de ønsker, at leverandøren ansætter som sekretær.

 

Studiestøttetimer

På trods af tolkebistand i undervisningen og høretekniske hjælpemidler kan det være svært at få alle informationer med i undervisningen på lige fod med de andre elever.

Derfor kan du få bevilget et antal studiestøttetimer til opfølgning på undervisningen, hvis der er behov for det.

 

Ramme for studiestøttetimer

Du kan som udgangspunkt få bevilget 1- 5 studiestøttetimer pr. uge.

  • Studiestøttetimer er dog max 100 timer pr. SPS-periode (1 SPS-periode er = 6 måneder)

Hvis du har et synshandicap, kan du få støtte, for eksempel i form af it-hjælpemidler, studiematerialer på særlige medier (Nota) og sekretærhjælp.

 

Støtteformer

  • IT-startpakke (it-startpakken består af en bærbar computer, der indeholder programmer, som kompenserer for dine synsvanskeligheder)
  • Rammebevilling til produktion af studiematerialer hos Nota
  • Fjernsupport og e-læring i synskompenserende programmer
  • Ergoterapeutiske hjælpemidler
  • Sekretærhjælp
  • Faglige støttetimer
  • Synskonsulenttimer

 

Sekretærhjælp

Som blind eller svagsynet elev kan du få sekretærhjælp, fx til at tage noter og andre praktiske ting.

I forbindelse med notetagning kan der bevilges 5 timer pr. uge. Sekretæren bliver betalt for de timer, han/hun bruger på at bearbejde egne noter, lave kopier af noterne og lignende. Sekretærens tidsforbrug til at tage egne noter er ikke dækket af bevillingen.

Sekretæren skal ansættes hos den leverandør, der er tilknyttet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det kan fx være en fra din årgang eller dit hold, som bliver betalt for de timer, han/hun bruger på at bearbejde egne noter, lave kopier af noterne og lignende.

Sekretæren bliver ansat hos den leverandør, der er tilknyttet styrelsen. Det betyder, at lønnen til sekretæren er inkluderet i leverandørens timepris, og at det er leverandøren, og ikke uddannelsesstedet, der udbetaler løn og har det administrative og personalemæssige ansvar for sekretæren herunder medarbejderforsikring.

Eleven eller uddannelsesstedet kan som udgangspunkt godt foreslå en person, de ønsker, at leverandøren ansætter som sekretær.

 

Studiestøttetimer til elever med synshandicap

Du kan udover sekretærhjælp og it-hjælpemidler også have behov for studiestøttetimer. Studiestøttetimerne kan bruges til opfølgning på undervisningen, faglig sparring og vejledning. I studiestøttetimerne kan du også få hjælp med at udvikle strategier, der støtter din indlæring og hjælper dig med fastholde faglig viden.

Studiestøttetimerne kan ikke bruges til opgave- og korrekturlæsning.

 

Ramme for studiestøttetimer

Du kan som udgangspunkt få bevilget 1-5 studiestøttetimer pr. uge.

  • Studiestøttetimer er dog max 100 timer pr. SPS-periode (1 SPS-periode er = 6 måneder)

 

Synskonsulenttimer

Synskonsulenten kan støtte både dig og dine lærerne på din uddannelse i at kompensere for dit synshandicap.

Synskonsulenten har som regel den direkte kontakt med dig og dine lærere og giver konkret rådgivning og vejledning. Synskonsulenten kan være tilknyttet kommunen eller regionen.

Synskonsulenttimer kan bruges til:

  • Generel introduktion til dine lærere i synspædagogiske problemstillinger
  • Støtte til den enkelte lærers etablering af særligt tilrettelagt individuel undervisning – herunder introduktion til pædagogisk viden om udarbejdelse af studiematerialer til synshandicappede elever
  • Instruktion i brug af hjælpemidler, som understøtter brugen af hjælpemidler i konkrete sammenhænge på din uddannelse
  • Støtte til din anvendelse af studiematerialer fra Nota og hjælpemidler
  • Prøver og eksamen.

Hvis en kronisk eller alvorlig sygdom giver indlæringsmæssige vanskeligheder, fx vanskeligheder med at koncentrere sig eller udfordringer med at huske eller prioritere i pensum, er det muligt at søge specialpædagogisk støtte (SPS).

 

Støtteformer

  • Studiestøttetimer
  • Hjælpemidler, instruktion i hjælpemidlerne
  • Sekretærhjælp

I studiestøttetimerne kan der fx være fokus på:

  • at udvikle strategier til at styrke og understøtte dit faglige overblik og struktur
  • at bruge planlægningsværktøjer som du kan anvende i en konkret skriveproces
  • at dele større projekter op i mindre dele og på den måde gøre dem mere overskuelige.

 

Hvis du får bevilget studiestøttetimer, kan du fx arbejde med udvikling af strategier til at styrke og understøtte dit faglige overblik og struktur. Du kan få hjælp til at bruge forskellige planlægningsværktøjer, som du kan bruge, når du skal skrive opgaver eller i gang med større projekter.

 

Ramme for studiestøttetimer

Du kan som udgangspunkt få bevilget 1-5 studiestøttetimer pr. uge.

  • Studiestøttetimer er dog max 100 timer pr. SPS-periode (1 SPS-periode er = 6 måneder)

 

Sekretærhjælp

I forbindelse med notetagning kan der bevilges 5 timer pr. uge. Sekretæren bliver betalt for de timer, han/hun bruger på at bearbejde egne noter, lave kopier af noterne og lignende. Sekretærens tidsforbrug til at tage egne noter er ikke dækket af bevillingen.

Sekretæren skal ansættes hos den leverandør, der er tilknyttet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det kan fx være en fra din årgang eller dit hold, som bliver betalt for de timer, han/hun bruger på at bearbejde egne noter, lave kopier af noterne og lignende.

Sekretæren bliver ansat hos den leverandør, der er tilknyttet styrelsen. Det betyder, at lønnen til sekretæren er inkluderet i leverandørens timepris, og at det er leverandøren, og ikke uddannelsesstedet, der udbetaler løn og har det administrative og personalemæssige ansvar for sekretæren herunder medarbejderforsikring.

Eleven eller uddannelsesstedet kan som udgangspunkt godt foreslå en person, de ønsker, at leverandøren ansætter som sekretær.

For at du kan få SPS, skal den SPS-ansvarlige have dokumentation for din funktionsnedsættelse. Det kan fx være en udtalelse fra lægen eller en ordblindetest.

Du skal også udfylde en samtykkeerklæring, inden den SPS-ansvarlige kan søge om støtte til dig.

Hvis du ikke er blevet testet for ordblindhed, men tror, at du er ordblind, kan den SPS-ansvarlige sørge for, at du bliver testet.

Hvis du mener eller tror, ​​du har brug for SPS, så skynd dig at kontakte SPS-teamet.

Funktionsnedsættelse

Dokumentation

Ordblindhed

 

Ordblindetest. Ordblindetesten er en elektronisk test, der følger dit Uni-login og kan udføres af vores læsevejleder, hvis ikke du har fået foretaget en test tidligere.

Talblindhed

Test, konklusion og lærerprotokol på Adler Matematikscreening III (2010), som er det testværktøj, der kan benyttes indtil Undervisningsministeriets test ligger klar.

Hvis du, efter en screening hos os, har indikationer på talblindhed, kan vi efterfølgende udføre en test.

 

Psykiske funktionsnedsættelser

 

Lægelig dokumentation fra egen læge, speciallæge eller sygehus, hvor diagnosen fremgår.

Dokumentationen skal indeholde en diagnose, navn og CPR-nr. Det skal fremgå, hvilken læge eller hvilket sygehus der har stillet diagnosen.

 

Døv eller hørehæmmet

 

Kopi af journal fra høreklinik / sygehus eller hørekurve.

Dokumentationen skal indeholde en diagnose, navn og CPR-nr. Det skal fremgå, hvilken læge eller hvilket sygehus, der har stillet diagnosen.

Blind eller svagsynet

 

Dokumentation fra øjenlæge eller Statens Øjenklinik, hvor diagnosen fremgår.

Dokumentationen skal indeholde en diagnose, navn og CPR-nr. Det skal fremgå, hvilken læge eller hvilket sygehus der har stillet diagnosen.

Bevægelseshandicap

 

Dokumentation fra egen læge, speciallæge eller sygehus, hvor diagnosen fremgår.

Dokumentationen skal indeholde en diagnose, navn og CPR-nr. Det skal fremgå, hvilken læge eller hvilket sygehus der har stillet diagnosen.

 

Kronisk eller alvorlig sygdom

 

Dokumentation fra egen læge, speciallæge eller sygehus, hvor diagnosen fremgår. Dokumentationen skal beskrive de indlæringsmæssige vanskeligheder eller øvrige vanskeligheder, fx bevæge- eller synsvanskeligheder, som har betydning for deltagelse i uddannelsen.

Dokumentationen skal indeholde en diagnose, navn og CPR-nr. Det skal fremgå, hvilken læge eller hvilket sygehus der har stillet diagnosen.

 

Den SPS-ansvarlige kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken slags SPS du har behov for.

Det kan fx være, at du er ordblind og har behov for et it-program, som kan hjælpe dig med at læse og skrive. Eller det kan være, at du har autisme, og du har brug for hjælp til at planlægge og strukturere din hverdag på uddannelsen.

Hvis du har spørgsmål til SPS, skal du kontakte den pågældende uddannelsesvejleder for uddannelsen, som du skal starte på


Find den SPS ansvarlige på din uddannelse

 

 

Lisbeth Sortberg

Vejleder for: 

  • Cykelmekaniker
  • Industritekniker
  • MC-mekaniker
  • Smed
  • Tandklinikassistent
  • Frisør
  • Tandklinik og frisør (GF1)
  • To hjul og metal (GF1)
  • Landbrugsuddannelsen

72 13 48 45
lso@slet-dette.herningsholm.dk 

Rikke Peters

Vejleder for:

  • Elektriker
  • Data
  • Mediegrafiker
  • VVS-energispecialist og Blikkenslager
  • Medie og data (GF1)
  • Fremtidens energi (GF1)

72 13 48 46 
rpa@slet-dette.herningsholm.dk