Uddannelsens opbygning
På uddannelsen Digital Handel B2C lærer eleven at arbejde professionelt med:
· online salg- og kundeservice
· SEO og produkttekster
· marketingplan/årshjul
· digital strategi
· kunderejsen
· e-mailmarketing
· content og kommunikation på sociale medier
· annoncering på FB og IG
· værdikæde i onlineperspektiv
· omnichannel
Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb på EUD/EUX Business. Mange virksomheder ansætter elever, når de har gennemført grundforløbene (GG1+GF2), men det er også muligt at ansætte elever i Ny Mesterlære eller som voksenelev (+25 år) med en RKV (Realkompetencevurdering).
Hovedforløbet er 2 år og foregår primært med praktisk oplæring i virksomheden. Undervejs i forløbet skal eleven på fem skoleophold, hvor der undervises i teori der støtter op om den praktiske erfaring, som eleven får i virksomheden. Som afslutning på uddannelsen skal eleven skrive en fagprøve, der tager udgangspunkt i et emne, som eleven er undervist i og har arbejdet med i virksomheden.
Praktisk oplæring i virksomheden
I det daglige arbejde i virksomheden skal eleven oplæres i henhold til målene, der er fastsat i praktikplanen. Oplæringen skal ske inden for emnerne:
•Koncept og digital forretningsforståelse
•Virksomhedens digitale platform
•Digitalt salg og kundekontakt
•Digital drift
•Data management
Inden for hvert emne er der en række obligatoriske oplæringsmål samt en række valgfrie mål, hvorved virksomheden kan lave en praktikplan, der er tilpasses hverdagen i virksomheden.
Skoleophold
Undervejs i uddannelsestiden skal eleven på skoleophold, hvor eleven får det teoretiske fundament. Skoleophold består af 5 ugers obligatoriske fag og 4-6 ugers valgfri specialefag.
Se indhold i uddannelsen og valgfrie specialefag til højre på siden.