Uddannelsen til landmand veksler mellem skoleophold og praktik hos en landmand.
Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om både husdyr og jordbrug – men på sigt vil du specialisere dig inden for enten husdyr (gris eller kvæg) eller planter.
Teknologi og innovation fylder meget i undervisningen på Herningsholm Landbrugsskole. Du lærer, hvordan teknologien bruges i landbruget, hvordan vi arbejder med maskiner og teknologi – og ikke mindst lærer du at tænke anderledes og innovativt i forhold til arbejdet.
Som færdiguddannet landmand kan du arbejde som ansat eller selv drive en gård.
Når du er færdig med uddannelsen som landmand, kan du også fortsætte på landbrugets lederuddannelse. Du kan læse videre til enten produktionsleder eller agrarøkonom.
Varighed
Uddannelsen som faglært landmand varer mellem 3½ og 4 år.
Uddannelsen består af et grundforløb og to hovedforløb.
Mellem skoleforløbene er indlagt to praktikperioder ude i en virksomhed. De varer mellem 12 og 15 måneder.
Hvis du kommer direkte fra 9. klasse eller 10. klasse, skal du først på grundforløb 1, der varer 20 uger. Hvis du har en uddannelsesaftale med en landmand, giver det dig direkte adgang til grundforløb 2.
For at begynde på en erhvervsuddannelse skal du have opnået et 2-tal i gennemsnit i dansk og et 2-tal i gennemsnit i matematik fra folkeskolens afgangsprøve.
Hvis du ikke kan opfylde karakterkravene, har du mulighed for at gå til en optagelsesprøve.
Tilmelding foregår på www.optagelse.dk.
Hvis du gerne vil uddanne dig til landmand, skal du på www.optagelse.dk:
- Tilmelde dig fagretningen Landbrug og fødevarer under hovedområdet: Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
(Grundforløb 1: Hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for cirka 26 måneder)
Eller:
- Tilmelde dig direkte til landbrugsuddannelsen
(Grundforløb 2: Hvis du er under 25 år og har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end 26 måneder siden eller har en læreplads)
Fag
På Grundforløb 2 har du en blanding af grundfag og fagområder, som er med til at gøre dig klar til at starte på uddannelsens hovedforløb.
Grundfag
- Biologi F
- Naturfag F
Fagområder
- Arbejdsmiljø
- Planter
- Husdyr
- Teknik
- Kørekort til minimum traktor
- Medicinhåndtering
- Færdselsrelateret førstehjælp
- Elementær brandbekæmpelse
- Arbejdsmiljø ved svejsning
- Valgfag
- - teleskoplæsser
For at kunne begynde på hovedforløbet til landmand skal du have bestået:
- Naturfag F
- Biologi F
Under hovedforløbet er du skiftevis på skoleophold og i praktik i en virksomhed.
Du behøver ikke have en læreplads, inden du starter på uddannelsen. Flere finder først en læreplads, efter at de er begyndt på uddannelsen.
Hvis du ikke har en læreplads, når du afslutter Grundforløb 2, har du mulighed for at komme i skolepraktik. Det betyder, at skolen fungerer som din mester, indtil du finder en læreplads.
Hvis du allerede har fundet en lære-/praktikplads, kan du begynde din uddannelse i virksomheden, inden du starter på grundforløbet.
Læs mere om lære- og praktikplads i studiehåndbogen.
International erfaring er interessant for mange arbejdsgivere, når du skal ud og søge job, og så giver det oplevelser for livet og større selvstændighed at stå på egne ben i et andet land.
På Herningsholm Landbrugsskole har vi gode kontakter til landbrug i udlandet, og vi vil gerne hjælpe dig med at finde den helt rigtige læreplads.
Også som EUX
Med EUX bliver du både student og faglært på én gang.
EUX har et højere fagligt niveau og giver dig endnu flere fremtidsmuligheder.
Studiehåndbog
I studiehåndbogen finder du alt det praktiske, der vigtigt at vide, når du er elev på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier - herunder studie- og ordensreglementet.
Tilmeld uddannelse
Sådan tilmelder du dig din drømmeuddannelse. Læs mere om blandt andet optagelseskrav, merit og tilmeldingsfrister.