For 9. og 10. klasse

Fagretningen To hjul og metal retter sig mod uddannelser som industritekniker, smed og cykel/MC mekaniker. Fagretningen er derfor for dig, der godt kan lide at arbejde med metaller, mekanik og teknik. 

På denne fagretning vil du komme til at arbejde med metal og mekanik i en af de tre afdelinger.

Hvis du vælger at komme i brobygning på fagretningen To hjul og metal vil du i løbet af dagene arbejde med et projekt, hvor du sammen med nogle af vores dygtige elever skal arbejde med både teori og praktik.

Du vil i denne fagretning blive udfordret i forskellige faglige discipliner, og fra dag ét har du materialer og værktøj mellem hænderne, og du begynder at lære, hvordan man kobler håndværk med teori for at skabe fede resultater.

Du får altså mulighed for at prøve, hvordan det er, at gå på grundforløb 1 på ”To hjul og metal”, samtidig med du lærer nogle af eleverne at kende, som kan fortælle dig noget om at gå på Herningsholm Erhvervsskole.

På fagretningen bliver du også introduceret til EUX, som kombinerer din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen.

Min. deltagerantal: 15

Max. deltagerantal: 20

Mødetid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 13.30 og fredag kl. 8.30 - 11.30. Vi mødes den første dag i Handelshuset, Lillelundvej 1B, Herning. 
Hvis du ikke kan møde, skal du huske at melde fravær til skolen på tlf. 72134500 inden kl. 8.30.

 

Arbejdsform: Du vil være på vores værksteder, så tag praktisk tøj på/med. Der vil være mulighed for omklædning på skolen.

Find vej: Se kort