For 9. og 10. klasse

Formål

Du får kendskab til lektier, kammerater, lærere og arbejdsformer på HHX.

Indhold

Brobygningsforløbet tager udgangspunkt i kernefagene på HHX bl.a. virksomhedsøkonomi, afsætning, matematik, sprog og samfundsfag.

Du vil møde både HHX-lærere og -elever, og du får på den måde kendskab til stedets studiemiljø.

Du vil også komme til at arbejde med en mini-case, så du får en reel idé om, hvordan man studerer på HHX.

Vejledning: Du vil under forløbet få vejledning om studieretninger på HHX, adgangskrav, niveauer og eksaminer. Du vil også få info om mulighederne efter studentereksamen.


Praktiske forhold 

Der er mødepligt til forløbet og evt. fravær vil blive meddelt din skole.

Arbejdsform

Klasse, gruppe og casearbejde.

Mødetid

Kl. 8.00-13.55. Du skal møde ind på Herningsholm Erhvervsgymnasium, Truelsensvej 3, Herning. 
Når du går ind ad hovedindgangen, kommer du ind i vores store fællesområde, hvor du kan sætte dig og vente, ind til du og de andre brobygningselever bliver hentet til undervisning.
Der vil i fællesområdet også ligge et navneskilt klar til dig, som du skal huske at tage med ud i klassen.

Kantine

I vores kantine kan der købes både varm og kold mad. Madpakke må gerne medbringes.

Øvrige informationer

Medbring 

Egen PC, taske, papir og skriveredskaber.

Sted

Herningsholm Erhvervsgymnasium, Truelsensvej 3, 7400 Herning.

Transport

Er du i tvivl om, hvordan du kommer hertil, så gå ind på www.rejseplanen.dk. 

Tilmelding

Tilmeld dig på https://brobygning.unoung.dk/  

Ansvarlig

Morten Harde Clausen 

mhc@slet-dette.herningsholm.dk