Drømmer du om at arbejde med dyr, planter og teknologi?
Så skal du vælge introforløbet "Fremtidens fødevare- og energiproducent" på landbrugsuddannelsen i Hammerum.
Du skal køre traktor, arbejde i værksted, på virtuelt gårdbesøg, møde landbrugseleverne på skolen og arbejde med emner som robotteknologi, bæredygtighed og fremtidens landbrug.
Du får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være landbrugselev, og du kommer til at opleve fællesskabet på landbrugsskolen.
Du hører om landbugsuddannelsen, og du får også information om EUX, som kombinerer en erhvervsuddannelse og en studentereksamen.
Mødetid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 13.30.
Vi mødes på Hammerum Hovedgade 7.
Hvis du ikke kan møde, skal du huske at melde fravær til skolen på tlf. 7213 4500 inden kl. 8.30.
Arbejdsform: Du vil være på vores værksteder, så tag praktisk tøj på/med. Der vil være mulighed for omklædning på skolen.
Medbring mobil, PC og godt humør.
Kantine: I vores kantine kan der købes mad. Madpakke må gerne medbringes.
Find vej: Er du i tvivl om, hvordan du kommer hertil, så se kortet eller undersøg det her.