Hvorfor skal man lære tysk, når alle taler engelsk?
Det spørgsmål har du måske hørt før eller endda stillet dig selv. Men fordi netop alle taler engelsk, er det vigtigt at kunne noget mere! Danskerne elsker at handle med Tyskland. Faktisk er Tyskland en af vores største handelspartnere, og så er det bare en kæmpe fordel at kunne tysk. ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter”, siger man, og det er der noget om!
Derfor vil vi gerne invitere jer til en tysk formiddag her hos os.
I løbet af tre timer skal I i mindre grupper producere jeres egne podcasts om emnet ”Ung i Midtjylland”. Hvorfor er det fedt at være ung i netop Midtjylland? Og hvorfor er det så vigtigt at unge i Midtjylland lærer tysk? Alt det og meget mere vil vi beskæftige os med en hel formiddag, hvor der også vil være assistance fra vores egne tyskelever.
I skal medbringe jeres egne mobiltelefoner.
Bis dann!
Klassetrin: 8. - 9. kl.
Varighed: 3 timer