Vi går bagom nogle af de største YouTube celebrities i Storbritannien og ser på deres liv og karriere.

 

I dette forløb vil vi blandt andet have fokus på influencer-marketing og se nærmere på teorien bag fx youtuberes kommercielle rolle som mikro- og makroinfluencere for virksomhederne, de repræsenterer.

 

Vi vil arbejde tværfagligt med engelsk (sproglige emner) og dansk (afsætningsmæssige emner).

 

Vi bruger computer eller telefon.

 

Hop to see you soon! 


Folkeskolefag: Engelsk og Samfundsfag

Klassetrin: 8. - 10. kl.

Varighed: 3 timer

Udbydes: Februar - April og September - December


#BlackLivesMatter er en menneskerettighedsbevægelse, der begyndte i USA i 2013, og som nu er at finde i mange lande, herunder Danmark.

 

Den 6. juni 2020 demonstrerede flere end 15 millioner Amerikanere i mere end 550 byer over drabet på George Floyd og andre Afroamerikanere, som er blevet dræbt under politianholdelser.

 

I dette forløb ser vi nærmere på bevægelsen og dens historiske rødder i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Der drages paralleller fra sommerens demonstrationer til Den store march for arbejde og frihed i Washington i 1963, hvor 250.000 mennesker samledes, og hvor Martin Luther King Jr. gav sin berømte I Have A Dream-tale. 

 

I Danmark har Black Lives Matter Danmark arrangeret demonstrationer i sympati med den amerikanske bevægelse, men har også andre fokuspunkter som hverdagsracisme og afrikanske bådflygtninge.

 

Oversigt over forløbet:

  • #BlackLivesMatter — hvad er det for en bevægelse, der sker i USA lige nu og hvorfor?
  • March i Washington 1963 — hvorledes Afroamerika før har opnået rettigheder ved demonstrationer
  • Hvorfor Black Lives Matter i Danmark? 

Folkeskolefag: Engelsk og Historie

Klassetrin: 7. - 10. kl.

Varighed: 3 timer

Udbydes: Februar - April og September - December


I denne aktivitet vil eleverne beskæftige sig med fagene spansk og engelsk. Der bor 38 millioner mennesker i USA med mexicansk herkomst. Mange af disse omtaler sig selv som chicanoer. De dyrker deres tilhørsforhold til de indianske kulturer i sprog, kunst, tatoveringer og musik. Måske har du set animationsfilmen Coco, hvor drengen Coco på De Dødes Dag rejser til dødsriget for at finde sin tipoldefar?

 

Bander dyrker tatoveringer, og i nogle fængsler har fangerne endda lært sig aztekisk for at kunne tale sammen, uden at vagterne forstår dem.

 

I dette forløb vil vi undersøge, hvordan chicanoer bruger symboler og myter tilbage fra aztekerne til at forme deres identitet i dag.

 

I forløbet undersøger vi:

  • Hvem var aztekerne?
  • De dødes dag - symboler og ritualer
  • Musik og dans
  • Hvordan bruger bander tatoveringer?

Folkeskolefag: Engelsk og Historie

Klassetrin: 5. - 6. kl.

Varighed: 2-3 timer

Udbydes: Februar - April og September - December