#BlackLivesMatter er en menneskerettighedsbevægelse, der begyndte i USA i 2013, og som nu er at finde i mange lande, herunder Danmark.
Den 6. juni 2020 demonstrerede flere end 15 millioner Amerikanere i mere end 550 byer over drabet på George Floyd og andre Afroamerikanere, som er blevet dræbt under politianholdelser.
I dette forløb ser vi nærmere på bevægelsen og dens historiske rødder i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Der drages paralleller fra sommerens demonstrationer til Den store march for arbejde og frihed i Washington i 1963, hvor 250.000 mennesker samledes, og hvor Martin Luther King Jr. gav sin berømte I Have A Dream-tale.
I Danmark har Black Lives Matter Danmark arrangeret demonstrationer i sympati med den amerikanske bevægelse, men har også andre fokuspunkter som hverdagsracisme og afrikanske bådflygtninge.
Oversigt over forløbet:
- #BlackLivesMatter — hvad er det for en bevægelse, der sker i USA lige nu og hvorfor?
- March i Washington 1963 — hvorledes Afroamerika før har opnået rettigheder ved demonstrationer
- Hvorfor Black Lives Matter i Danmark?
Folkeskolefag: Engelsk og Historie
Klassetrin: 7. - 10. kl.
Varighed: 3 timer
Udbydes: Februar - April og September - December
I denne aktivitet vil eleverne beskæftige sig med fagene spansk og engelsk. Der bor 38 millioner mennesker i USA med mexicansk herkomst. Mange af disse omtaler sig selv som chicanoer. De dyrker deres tilhørsforhold til de indianske kulturer i sprog, kunst, tatoveringer og musik. Måske har du set animationsfilmen Coco, hvor drengen Coco på De Dødes Dag rejser til dødsriget for at finde sin tipoldefar?
Bander dyrker tatoveringer, og i nogle fængsler har fangerne endda lært sig aztekisk for at kunne tale sammen, uden at vagterne forstår dem.
I dette forløb vil vi undersøge, hvordan chicanoer bruger symboler og myter tilbage fra aztekerne til at forme deres identitet i dag.
I forløbet undersøger vi:
- Hvem var aztekerne?
- De dødes dag - symboler og ritualer
- Musik og dans
- Hvordan bruger bander tatoveringer?
Folkeskolefag: Engelsk og Historie
Klassetrin: 5. - 6. kl.
Varighed: 2-3 timer
Udbydes: Februar - April og September - December
Fra Jellingstenen til Coronakrisen
Fake news og propaganda fylder stadig mere i den offentlige debat — især på de sociale medier, som flere og flere bruger som sin primære nyhedsstrøm.
Men propaganda og fake news er ikke et nyt fænomen. Det har altid været vigtigt for magthaverne at propagandere og skabe falske historier for at fastholde magten.
I dette forløb vil vi via fagene dansk og historie vise, hvordan danskerne har været udsat for propaganda og fake news, siden Danmark opstod som stat via Jellingstenen og helt frem til den nutidige Coronakrise. Samtidig vil vi også se på, hvilken rolle ytringsfriheden spiller i forhold til fake news og propaganda i dag.
Derudover vil der blive arbejdet med de metoder, som vi har til at afsløre fake news og til at blive bevidste om, hvornår vi er udsat for propaganda. Derfor vil forløbet også have fokus på faktatjek og kildekritik.
Forløbet vil derfor indeholde:
- Eksempler på propaganda og fake news fra Middelalderens begyndelse og frem til i dag
- Hvad får magthaverne ud af at producere fake news og propaganda?
- Ytringsfrihedens rolle i forhold til fake news og propaganda
- Hvordan kan vi faktatjekke og stille os kritisk?
- Hvorfor er det vigtigt, at vi er kritiske?
Folkeskolefag: Dansk og Historie
Klassetrin: 8. - 10. kl.
Varighed: 3 timer
Udbydes: Februar - April og September - December