Influencers findes i alle aldre og inden for alverdens interesser. Over en kort årrække er det blevet en industri i sig selv. Influencermarketing kan noget, som virksomhederne ikke kan selv!

 

På tre timer giver vi dig et indblik i, hvad influencermarketing er, og hvorfor det er blevet så attraktiv en markedsføringskanal. Omvendt er det også et område, som Forbrugerombudsmanden holder et skarpt øje med, fordi grænserne mellem ytringsfrihed og skjult reklame på sociale medier meget nemt udviskes.

 

Vær med og se, hvordan en influencerkontrakt kan se ud, vær med til at kigge ind i maskinrummet hos en marketingafdeling og deres formål med influencers - og ikke mindst: Lær at spotte en lovlig og ulovlig influencerreklame. 


Folkeskolefag: Samfundsfag

Klassetrin: 8. - 10. kl.

Varighed: 3 timer

Udbydes: Februar - April og September - December


Ret, moral og etik — kender du forskellen?

Hvor kommer reglerne fra, hvordan bliver de til, og hvordan kan eller ikke mindst skal de overhovedet forstås?

 

Reglerne er ufatteligt mange, og hvert år kommer masser af dem til. De findes overalt — selv de uskrevne.

 

Over et par timer eller tre tager vi jeres elever med på rejsen ind i regeljunglen og ud igen for at finde hoved og hale i ret, moral og etik. Med udgangspunkt i elevernes egne inputs og tanker gennem fælles dialog, sjove øvelser og tankeeksperimenter. Og vi ser, hvad der skal til for at vedtage vores egne regler! 


Folkeskolefag: Samfundsfag

Klassetrin: 8. - 10. kl.

Varighed: 3 timer

Udbydes: Februar - April og September - Oktober


Vi går bagom nogle af de største YouTube celebrities i Storbritannien og ser på deres liv og karriere.

 

I dette forløb vil vi blandt andet have fokus på influencer-marketing og se nærmere på teorien bag fx youtuberes kommercielle rolle som mikro- og makroinfluencere for virksomhederne, de repræsenterer.

 

Vi vil arbejde tværfagligt med engelsk (sproglige emner) og dansk (afsætningsmæssige emner).

 

Vi bruger computer eller telefon.

 

Hop to see you soon! 


Folkeskolefag: Engelsk og Samfundsfag

Klassetrin: 8. - 10. kl.

Varighed: 3 timer

Udbydes: Februar - April og September - December


- ret, moral og etik

Digital dannelse har du sikkert hørt om — men hvad er det egentlig rent praktisk?

 

Det finder du ud af, når jura teamer op med informatik for at vise dig, hvad store virksomheder som Facebook og Google ved om dig, hvad en cookie er, og hvordan dine rettigheder faktisk er.

 

Vi giver dig et overblik over, hvor langt dine grundrettigheder som ytringsfrihed går — både online og offline, og ikke mindst hvordan det kan gå, hvis grænserne overskrides, eller hvad du skal gøre, hvis du selv bliver udsat for digitale krænkelser.

 

Vær med, og bliv klogere på den digitale færdselslov.


Folkeskolefag: Dansk og Samfundsfag

Klassetrin: 8. - 10. kl.

Varighed: 3 timer

Udbydes: Februar - April og September - December


Spansk sælger!

Det spanske sprog og ’latino-brandet’ sælger. 

 

Vi ser det spanske sprog mere og mere i film, serier, reklamer og sange. Latino-skuespillere og sangere bliver også i vid udstrækning brugt i både reklamer og marketing.

 

I denne aktivitet vil eleverne beskæftige sig med fagene afsætning og spansk. De vil lære

noget om, hvordan virksomheder igennem forskellige aktiviteter skaber deres brand. Samtidig vil de få et indtryk af det spanske sprog, så de kan forstå lidt af sproget i hitsangene, og når de ser Narcos på Netflix. 

 

Vi kigger nærmere på den latinamerikanske kultur og hvad det vil sige at være ’latino’. 

 

Vi vil sammen undersøge:

  • Branding
  • Promotion
  • Det spanske sprog
  • Latino-kultur

Folkeskolefag: Samfundsfag, Fremmedsprog og Dansk

Klassetrin: 8. - 10. kl. 

Varighed: 3 timer

Udbydes: Februar - April og September - December

Til toppen


Internationale markeder er vigtige markeder for Danmark, så hvordan tilpasser danske virksomheder sig disse markeder? I dette forløb skal vi arbejde med samhandel med henholdsvis det tyske og franske marked.

 

Danmark er et lille marked, så for at sikre økonomisk vækst er det vigtigt, at vi handler med andre markeder. Tyskland og Frankrig er vigtige markeder i denne sammenhæng. Workshoppen vil tage udgangspunkt i, hvilke varer vi eksporterer og importerer til disse markeder. Herefter vil vi arbejde med potentielle målgrupper, og hvorledes kulturforskelle påvirker samhandlen. Sproget er naturligvis en vigtig faktor i samhandlen.

 

I løbet af workshoppen vil eleverne skulle arbejde med forskellige tyske og franske virksomheder og produkter. Det er intet krav, at eleverne kan fransk eller tysk i forhold til deltagelse i aktiviteterne. Eleverne skal arbejde både selvstændigt, men også i grupper med cases.


Folkeskolefag: Fremmedsprog og Samfundsfag

Klassetrin: 8. - 10. kl.

Varighed: 3 timer

Udbydes: Februar - April og September - December