Der er mødepligt til al undervisning, og du skal hurtigst muligt give skolen besked, hvis du af en eller anden grund er forhindret i at deltage i undervisningen eller andre studieaktiviteter. Det gøres ved at indtaste en fraværsbesked i Ludus.

Hvis du bliver syg, skal du indtaste din fraværsmelding på Ludus inden kl. 7.30 på første og alle efterfølgende sygedage.

Sådan logger du ind korrekt:

Husk at bruge dit korrekte Herningsholm Erhvervsskole-login. Hvis du har taget flere forskellige skoleforløb, skal du vælge dit seneste forløb/uddannelse.

Du kan kontrollere, hvordan du er logget ind under ”Vælg ny login” i menuen i øverste, højre hjørne. Det er også her, du kan vælge et andet login.


Al fravær registreres

Studievejlederen overvåger i samarbejde med kontaktlæreren udviklingen i fraværet, og indkalder elever med stort fravær til en bekymringssamtale. Hvis eleven ikke nedbringer sit fravær efter bekymringssamtalen med studievejlederen, indledes en fraværsprocedure med tre breve:

Brev 1: Eleven indkaldes til en ny samtale med studievejlederen

Brev 2: Eleven indkaldes til en samtale med uddannelseslederen

Brev 3: Eleven udmeldes

Kontaktlærer, studievejleder og uddannelsesleder vil positivt støtte eleven til at nedbringe fraværet, så proceduren kan stoppes.

Beslutning om afbrydelse af proceduren træffes bl.a. på baggrund af udviklingen i og årsagerne til fraværet. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at informere skolen om sygdom og andre årsager til fravær.


Time Tidsrum Pause
1. time 08:00-09:00 5 min.
2. time 09:05-10:05 10 min
3. time 10:15-11:15 30 min.
4. time 11:45-12:45 10 min.
5. time 12:55-13:55 5 min.
6. time 14:00-15:00
Time Tidsrum Pause
1. time 08:00-09:00 5 min.
2. time 09:05-10:05 10 min
3. time 10:15-11:15 10 min.
4. time 11:25-12:25 30 min.
5. time 12:55-13:55 5 min.
6. time 14:00-15:00

Studiestart 9. august 2023
Efterårsferie 14. - 22. oktober 2023 (begge dage inkl.)
Juleferie 21. december 2023 - 2. januar 2024 (begge dage inkl.)
Vinterferie 10. - 18. februar 2024 (begge dage inkl.)
Påskeferie 23. marts - 1. april 2024 (begge dage inkl.)
Kr. Himmelfartsferie 9. - 12. maj 2024 (begge dage inkl.)
Pinseferie 18. - 20. maj 2024 (begge dage inkl.)
Studenterbillede 27. juni 2024 (formiddag)
Dimission 28. juni 2024 kl. 10-12 ca.
Sommerferie 29. juni - 11. august 2024 (begge dage inkl.)
Studiestart 12. august 2024
Efterårsferie 12. - 20. oktober 2024 (begge dage inkl.)
Juleferie 21. december 2024 - 5. januar 2025 (begge dage inkl.)
Vinterferie 8. - 16. februar 2025 (begge dage inkl.)
Påskeferie 12. - 21. april 2025 (begge dage inkl.)
Kr. Himmelfartsferie 29. maj - 1. juni 2025 (begge dage inkl.)
Pinseferie 7. - 9. juni 2025 (begge dage inkl.)
Studenterfotografering 26. juni 2025 (alle 3. års klasser fotograferes om formiddagen)
Dimission 27. juni 2025 kl. 10-12
Sommerferie 28. juni - 10. august 2025 (begge dage inkl.)
Studiestart 11. august 2025
Efterårsferie 11. - 19. oktober 2025 (begge dage inkl.)
Juleferie 20. december 2025 - 4. januar 2026 (begge dage inkl.)
Vinterferie 7. - 15. februar 2026 (begge dage inkl.)
Påskeferie 28. marts - 6. april 2026 (begge dage inkl.)
Kr. Himmelfartsferie 14. - 17. maj 2026 (begge dage inkl.)
Pinseferie 23. - 25. maj 2026 (begge dage inkl.)
Studenterfotografering 25. juni 2026 (alle 3. års klasser fotograferes om formiddagen)
Dimission 26. juni 2026
Sommerferie 27. juni 2026 (opstart endnu ikke fastsat)

Alle studerende på ungdomsuddannelser kan bestille et ungdomskort. Så får du ret til at køre gratis med tog og bus i dit takstområde.
Tjek den aktuelle pris og læs mere på ungdomskort.dk.

Bestilling og fornyelse af dit hypercard/uddannelseskort sker via Borger.dk

For at få adgang skal du bruge et NemID, som du bestiller på NemID.nu.

SU (Statens Uddannelsesstøtte) er den økonomiske hjælp, den danske stat giver unge over 18 år, der tager en uddannelse.

Du søger SU i minSU på su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge NemID, som du kan bestille på su.dk. Det tager noget tid at få signaturen, så bestil den i god tid. På den måde er du sikker på, at du kan få din SU til tiden. 

Du kan tidligst søge SU 1 måned, før den dato, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra den 1. september, så kan du tidligst søge fra den 1. august. Det forudsætter dog, at du er fyldt 18 år, og at du har fået brev om, at du er optaget på uddannelsen.

Søg SU i god tid før uddannelsen starter, men lad være med at søge, før du har fået bekræftet, at du er optaget på uddannelsen.

Hvis du er for tidligt ude, kan du få et afslag på SU-ansøgningen, fordi uddannelsesstedet ikke har registreret dig endnu.


Skolestart i 2017 eller senere

I løbet af din gymnasietid skal du gennemføre:

  • mindst 10 skriftlige eller mundtlige eksamener (har du mere end 4 A-niveau fag øges antallet af eksamener med én for hvert ekstra A-fag). Skriftlig dansk er obligatorisk i 3.g. Ligeledes er mundtlig eksamen obligatorisk i studieområdeprojektet (SOP).
  • skriftlige eller mundtlige interne termins- og årsprøver eller andre prøver

Eksamener varierer med de forskellige studieretninger, men følgende ligger fast:

1. år - Grundforløb: Interne prøver i almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb
2. år
- Skriftlig opgave i dansk og historie
- Studieretningsopgave (SRO)
3. år - Studieretningsprojekt (SOP) 

Læs eksamensreglementet her (pdf). Retsgrundlaget for reglementet kan findes på www.uvm.dk.

Datoer for eksamener m.v. kan findes her.

 


Du kan finde klassernes aktuelle studieplaner her.
Gå ind i ”Menu” og vælg ”Studieplan”

Studieplanerne udformes ved starten af skoleåret af klassernes lærere. Hver klasse har sin egen studieplan, som indeholder beskrivelser af undervisningsforløb i de enkelte fag og på tværs af fagene. Studieplanerne giver et overblik over de temaer og undervisningsmaterialer, der arbejdes med i skoleåret.

Undervisningsbeskrivelser for de enkelte fag bliver lavet af lærerne ved slutningen af skoleåret. De viser i detaljer, hvad der er foregået i undervisningen.

Brugen af generativ kunstig intelligens (generativ AI) kan være et godt supplement til øvrige læringsmidler og -medier. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du på en god måde kan anvende generativ AI. Læs retningslinjerne for generativ kunstig intelligens her.


På Herningsholm Erhvervsgymnasium har vi et sæt spilleregler for, hvordan vi omgås hinanden - studie- og ordensreglementet.
Her kan du læse om, hvad vi forventer af dig, når du er elev hos os.

Studie- og ordensreglementet

Vi har også en digital politik, der omhandler en balanceret brug af digitale enheder.

Digital politik


På Herningsholm bruger vi Ludus til at kommunikere med dig om din undervisning, valg af fag og meget andet. Du bliver grundigt introduceret til Ludus.

 

Se følgende på Ludus:

  • Skema (tjek det dagligt - der kan være ændringer)
  • Studieplan
  • Lektier
  • Undervisningsmaterialer
  • Afleveringsopgaver
  • Afleveringskalender
  • Karakter og eksamensplan
  • Praktiske informationer fra ledelse, vejledning og administration m. m.

 

Brug også Ludus til at:

  • Downloade dokumenter
  • Aflevere opgaver
  • Melde fravær (sygdom m. m.)
  • Kommunikere med dine undervisere via besked

 

Du har pligt til at sende besked om sygdom og evt. andet fravær (se vejledning i Studiehåndbogen på Ludus).


På mediateket finder du:

  • den nyeste litteratur inden for skolens fagområder
  • databaser og vidensressourcer, som er relevante for undervisningen
  • personale, der kan skaffe materialer hjem fra andre biblioteker i hele Danmark

 

Mediateket er for alle elever og ansatte på Herningsholm.

Der er en afdeling i både Herning og Ikast. 


Ved skolestart bliver du tildelt en buddy: En kammerat du skal sidde ved siden af i timerne. I skal tage jer lidt ekstra af hinanden i starten, så I altid har en at støtte jer til. 

Derudover arbejder du og din buddy sammen, når I har gruppearbejde.

Du får en ny siddeplads cirka en gang om måneden, så du lærer flere fra klassen at kende. 

Efter grundforløbet laves nye buddy-grupper, så du også kan føle dig tryg ved opstart i studieretningsklassen.


Følg dagligdagen på Herningsholm på Facebook og Instagram.

Vores elever har også deres helt egen Facebook-side, hvor der postes information fra både elevråd og festudvalg.


Herningsholm Erhvervsgymnasium har en antimobbe-strategi, som du kan se her:

Antimobbestrategi


Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier ønsker at være en uddannelsesinstitution, hvor ingen – hverken elever eller ansatte – udsættes for sexisme eller seksuel chikane.

Det er vigtigt for os, at du trygt kan gå i skole hver eneste dag. Vi er en skole, hvor der er fokus på den værdige og respektfulde tilgang til alle, der færdes på og omkring skolen.

skolens hjemmeside kan du læse mere om vores fælles indsats imod sexisme, hvordan du skal forholde dig, og hvem du kan kontakte i forbindelse seksuelle krænkelser eller grænseoverskridende adfærd.


Marie Lund

2542 4532
ml@slet-dette.herningsholm.dk


Anne-Marie Kristensen

Uddannelsesleder
2542 4534
amk@slet-dette.herningsholm.dk

Mie Aasted

Uddannelsesleder HTX Herning
2542 4520
maa@herningsholm.dk

Morten Harde Clausen

Uddannelsesleder HHX Herning
2542 4511
mhc@slet-dette.herningsholm.dk 

Uddannelsessekretærer


Hvad kan jeg bruge en studievejleder til?

Studievejledningen på Herningsholm Erhvervsgymnasium hjælper dig med at gennemføre din uddannelse på gymnasiet.

Vi kan hjælpe dig med:

  • Samtaler om trivsel, fravær eller karakterer
  • Henvisninger til lektiecafe eller psykolog
  • Specialpædagogisk støtte
  • SU
  • Bolig
  • Særordninger for elitesportselever

Kontakt os for en snak.


I Læsevejledningen arbejder vi sammen med eleverne om deres læse- og skrivevanskeligheder. 

Vi: 

•hjælper med at overflytte elevernes hjælpemidler fra folkeskolen

•tester for ordblindhed

•søger hjælpemidler hjem. 

 

I 1.g tester vi alle elever for læsehastighed og tilbyder de elever, der ikke læser så hurtigt, at deltage i et hurtiglæsningskursus. 

 


På din ungdomsuddannelse vil du møde forskellige vejledere. Du vil møde skolens egne vejledere og en studie- og karrierevejleder fra Studievalg Midt- og Vestjylland.

Skolens egne vejledere kan hjælpe dig med alt omhandlende gennemførelse af gymnasiet.

Studievalgsvejledere kan hjælpe dig med spørgsmål vedrørende videregående uddannelse og karriere.

Vi, Pia Lavrentz Bach og Morten Maegaard, afholder kollektive arrangementer, træffetider og workshops flere gange om året.

Til træffetiderne kan vi bl.a. vejlede i: 

  • Hvordan man bliver afklaret i forhold til et valg af studie
  • Hvordan man ansøger og optages på en videregående uddannelse
  • Adgangskvotienter, specifikke adgangskrav og standby
  • Uddannelsessystemet
  • Kvote 1 og kvote 2
  • Job og karriere 
  • Udlandsophold 
  • Sabbat
  • SU

Ovenstående emner er også en del af de kollektive arrangementer.

 

Pia Lavrentz Bach (plba@slet-dette.studievalg.dk) er vejleder for HHX og HTX i Herning.

Morten Maegaard (mlma@slet-dette.studievalg.dk) er vejleder for HHX i Ikast.

 

Du kan booke tid til vejledning på Studievalgs hjemmeside her – vælg ”Book vejledning i Midt- og Vestjylland” og så din skole. Du er også velkommen til at sende os en mail.


De bedste hilsner
Pia Lavrentz Bach og Morten Maegaard
Studievalg Midt- og Vestjylland

 

Nyttige links
Ug.dk + Ug.dk/inspirationVærktøjer til inspiration
Su.dkStatens Uddannelsesstøtte
Optagelse.dkHer søger du om optagelse på en videregående uddannelse
Studievalg.dkAlt om de 7 landsdækkende studievalgscentre
Gribverden.dkLæs om udenlandsmuligheder