BEMÆRK: Dette er en beskrivelse af studieretningen for dig, der startede på HHX Herning i 2015 eller 2016.
Skal jeg vælge studieretningen International, tysk?
Er du fascineret af landet syd for grænsen, og får du lys i øjnene, når der tales om Berlin, Audi og Oktoberfest? På denne studieretning arbejdes med markedsføring til et af de største danske eksportmarkeder – nemlig Tyskland, som du får et grundigt sprogligt, samfundsfagligt og kulturelt kendskab til, så du kan kommunikere på højt niveau. Denne studieretning giver mulighed for at vælge hele 3 sprog på A-niveau.
Hvordan forløber studieretningen International, tysk på HHX Herning?
Du bliver en haj til at kommunikere på tysk. Du kommer til at lave virksomhedsportrætter af tyske virksomheder som Adidas eller Puma. Du kommer til at skrive handelsbreve, hvor du bestiller varer hos leverandøren, klager over ødelagte varer eller beder om tilbud. Derudover kommer du på besøg hos virksomheder, der eksporterer til Tyskland. Her ser vi, hvordan varerne tilpasses det tyske marked, og du bliver klogere på virksomhedernes markedsføring og personalepolitik. Vi samarbejder på tværs af studieretningsfagene, så du kommer også til at skrive opgaver om markedsføring, hvor du skriver om tyske virksomheder eller bruger din viden om Tyskland til at tilpasse markedsføringen af produkterne.
På 2. år afvikles noget af undervisningen i samarbejde med en klasse fra det tyske handelsgymnasium i Bielefeld, som vi rejser sammen med en uge. Rejsen går typisk til Berlin. Der laver vi i fællesskab et projekt om byen. Du kommer til at lave research i byen og afslutte projektet med eksempelvis at lave en film. Danskere og tyskere deler værelse og spiser sammen, så du får muligheden for at tale tysk hele dagen.
HHX er adgangsgivende til alle videregående uddannelser. I nogle tilfælde skal du dog supplere din HHX-eksamen med nye fag for at opfylde uddannelsernes specifikke adgangskrav.
Studieretningen International Tysk giver direkte adgang til en række videregående uddannelser som fx pædagog- og læreruddannelserne, universitetsstudier inden for Jura, Journalistik, Kommunikation, Samfundsfag og Statskundskab, Historie, Dansk, Engelsk og Tysk.
HHX giver desuden kompetencer til at søge elevplads inden for det merkantile område:
Revisor, ejendomsmægler, lægesekretær, shipping, advokatsekretær osv.
Finder du undervejs i din hhx-uddannelse ud af, at du hellere vil uddanne dig til læge eller ingeniør, kræves der efterfølgende supplering i Fysik og Kemi samt evt. matematik for at opfylde de specifikke adgangskrav. Visse studier inden for økonomi og datalogi kræver også Matematik på A-niveau.Se hvilke videregående uddannelser studieretningen International tysk giver adgang til på Adgangskortet:
&nb