Er du vild med tal, iværksætteri og konkurrencer – eller elsker du bare at lave nyt på nye måder? Drømmer du om at starte egen virksomhed, er du kreativ og fuld af idéer? Så er denne studieretning lige noget for dig.

Formål

Du får indgående viden om, hvordan virksomheder fungerer, og hvordan man arbejder innovativt med at udvikle nye produkter eller serviceydelser. Du kommer til at starte din egen elevvirksomhed og får derved udviklet dine iværksætterevner.

Undervisningen

Arbejdet med at udvikle egen elevvirksomhed er centralt i undervisningen. Der arbejdes med metoder til idégenerering. For at kunne drive virksomheden til succes arbejdes med forretningsplan, budget og regnskab samt markedsføring. Der er gode muligheder for at deltage i iværksætterkonkurrencer både nationalt og internationalt.

Fagpakke

I faget innovation arbejder du med at få gode idéer og udvikle dem, så de kan danne grundlag for at stifte en virksomhed og starte en produktion.

I faget afsætning er det markedsføring og salg af produktet eller serviceydelsen, du bliver klog på.

På studieretningen kan du ved hjælp af valgfag opnå 5 fag på A-niveau, hvilket giver en ekstra bonus til dit eksamensresultat.

 

Tilmeld dig en uddannelse!