Ikke alle elever er lige vilde med at gå i skole, så frem for at vente med at ansætte din kommende elev til han/hun har gennemført grundforløbet, kan I indgå en Ny Mesterlæreaftale, som dækker både grund- og hovedforløb på detail-, handels, event- eller kontoruddannelsen*, hvorved eleven får en langt mere praksisnær uddannelse.

Fleksibelt forløb

Når I har indgået en uddannelsesaftale, kommer I til møde på skolen, hvor vi sammen laver en uddannelsesplan for forløbet. I planen fremgår det, hvilke fag eleven skal have, og det aftales, hvilke dage eleven skal være i skole og i virksomheden. Er der tidspunkter på året, hvor der er ekstra stor travlhed i virksomheden, kan vi planlægge uden om disse og lægge ekstra skoledage ind andre dage. Måske dele af undervisningen læres bedst i virksomheden, så kan det aftales, at virksomheden overtager undervisningsansvaret for dette. Skoleundervisningen foregår i vores afdeling i Ikast, men kan også foregå som online-forløb enten hjemmefra eller fra virksomheden. Efter et år afsluttes grundforløbsdelen med en praktisk prøve i virksomheden, og herefter fortsætter eleven på hovedforløb på lige fod med de elever, der har taget hele grundforløbet på skolen.

Mere information

Hent infoark til virksomheder her på siden eller kontakt koordinator for Ny Mesterlæreforløbet Mette Theilgaard Nygaard på MTN@slet-dette.herningsholm.dk, tlf. 25 42 48 34. Mette tager gerne en uforpligtende snak om, hvilke muligheder der er for din virksomhed, og hjælper jer godt i gang.


* På kontoruddannelsen er det et krav, at man har en EUX. Udover fagene på grundforløbet betyder det, at eleven skal have gymnasiale fag på det studiekompetencegivende EUX-år. Dette udbydes ikke som særskilt Ny Mesterlæreforløb, og der skal derfor påregnes et samlet års skolegang med fag på højt niveau, efter eleven har gennemført fagene på grundforløbet i det første år. Den samlede uddannelsestid er 4 år på kontoruddannelsen. Vi anbefaler kun i særlige tilfælde denne model til kontoruddannelsen.