Vores målsætning er, at alle elever med udgangspunkt i overskriften "Frihed under ansvar" får så god en faglig baggrund som muligt med henblik på videre uddannelse.

Studiekompetence

Gennem tilrettelæggelsen af de faglige forløb og andre aktiviteter arbejder vi systematisk med at træne eleverne i at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre.

Eleverne stifter bekendtskab med mange forskellige arbejdsformer – herunder elektroniske og virtuelle. I og omkring fagene arbejder vi med udvikling af elevernes studiekompetencer. Mediateket bliver aktivt anvendt i det arbejde.

Gennem fokus på den enkelte elevs udvikling og aktivitet samt brug af tutorer, mentorer, kontaktlærere og studievejledere øger vi trivslen og minimerer fravær og frafald.

Vi udvikler undervisningsformer og tilrettelæggelse, så eleverne tilbydes det, der har størst effekt. Derudover gennemfører vi evalueringer løbende af undervisningen.

Internationalisering

Internationalisering er en integreret del af uddannelserne hos os. Både på HHX (Herning og Ikast) og på HTX har vi gode traditioner for internationalisering. Alle afdelinger har samarbejdspartnere i udlandet, som deltager i forbindelse med studieture og/eller længere udvekslingsophold.

 

Virksomhedskontakt

Vi samarbejder tæt med det lokale erhvervsliv og bibringer vores elever en realistisk opfattelse af, hvad det kræver at starte og drive virksomhed. Derfor anvender vi virksomhedsbesøg, gæstelærere og projektarbejde med virksomheder integreret i relevante undervisningsforløb, ligesom deltagelse i Company Programme i Young Enterprise-regi tilbydes til eleverne med den støtte, der er nødvendig for at skabe gode resultater.

Med nedenstående plan for skolens selvevaluering, fokusområder og opfølgning for 2021-2022 knytter vi ”Lov om gymnasiale uddannelser”, ”Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, ”Fra folkeskole til faglært”, det risikobaserede tilsyn og de understøttende bekendtgørelser sammen med skolens strategiske indsatser og kvalitetsarbejdet. 

Læs rapporten her.

Hvert år gennemfører Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier trivselsundersøgelser (ETU) blandt eleverne.

Trivsel giver bedre forudsætninger for læring og er en forudsætning for, at veluddannede unge kommer i videreuddannelse eller i job efter endt uddannelse.

Måling og vurdering af, hvad der driver trivslen i det daglige liv på skolen, er et vigtigt skridt på vejen til at skabe tilfredse elever. Målet er at skabe de rammer, der efterspørges, for derigennem at gøre skolen til et attraktivt sted at uddanne sig nu og i fremtiden.

Målet er motiverende og indbydende læringsmæssige rammer, så Herningsholm er et attraktivt sted at uddanne sig.

 

Se den seneste elevtrivselsundersøgelse for HHX/HTX 2023 (PDF)

Her kan du finde handlingsplan for intern evaluering på Herningsholm Erhvervsgymnasium.

    Se handlingsplan

De lovmæssige krav

Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:

  1. Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
  2. Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer.
  3. Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og
  4. forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Identifikation og kortlægning

Undervisningsmiljøvurderingen, der gennemfører hvert 3. år, understøttes af den årlige elevtrivselsundersøgelse. Derudover gennemfører HHX/HTX og EUD/EUX løbende undervisningsevalueringer på holdniveau.

Beskrivelse og vurdering

På baggrund af undersøgelsernes resultater inddrages eleverne og underviserne (For eksempel gennem gruppeinterview, elevråd og arbejdsmiljøgrupperne). Sammen med uddannelseschefer – og ledere udvælges en række fokusområder til forbedringer i det kommende år. Skolens afdelinger arbejder således generelt for at styrke miljøet og udviklingen i uddannelserne ved, at der tages fat på de ønsker eller problemer, som mange elever peger på.

Handlingsplan

Disse fokusområder indarbejdes i uddannelsesområdes handlingsplaner.

Af handlingsplanen fremgår i hvilken rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, samt en konkretisering af hvilke problemer det drejer sig om, hvordan de bliver løst, tidshorisont samt de ansvarlige for gennemførelse af løsningen.

Opfølgning

En del af ovenstående handlingsplan er en vurdering af hvordan og hvornår man har tænkt sig at følge op på handlingsplanen. Sigtet er at kunne vurdere om tiltagene har haft den ønskede effekt.


Undervisningsmiljøvurdering 2024

Grundlaget for vurderingen

 

 

Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering i de gymnasiale uddannelser.

Indarbejdet i systemet er de kvalitetssikringselementer, der fremgår af bekendtgørelse om HHX og HTX.

 

Køreplaner

Der er udarbejdet køreplaner for henholdsvis HHX Herning, HHX Ikast og HTX.

Uddannelseslederen er ansvarlig for, at køreplanerne er ajourførte i overensstemmelse med den valgte model for afviklingen af undervisningen.

Dokumentation for køreplanernes overholdelse og gennemførelse findes hos rektor, uddannelsesleder og i kvalitetsafdelingen.

Køreplaner for HHX og HTX

Køreplan 1Overgang fra grundskole
Køreplan 2Uddannelsens formål
Køreplan 3Den faglige progression
Køreplan 4De videregående uddannelser
Køreplan 5Lærernes kvalifikationer
Køreplan 6Nøgleområde 1
Køreplan 7Nøgleområde 2

 

Se køreplaner 1-7 (PDF)