Uddannelsesleder Jesper Steen Nielsen bød velkommen til de mange fremmødte og holdt sin tale til studenterne. Her roste han først og fremmest deres imponerende gå-på-mod og indsats igennem uddannelsen.
"Uddannelse og dannelse handler ikke kun om fag og kompetencer. Det handler også om at møde det fremmede og det svære med åbent sind og få flyttet nogle grænser. Man skal tit ud på dybt vand, føle sig usikker og begå nogle fejl for at rykke sig – både fagligt og som menneske gennem hele livet," sagde Jesper Steen Nielsen og rådede studenterne til at bruge deres særlige EUX-kompetencer i livet fremadrettet.
Det særlige ved EUX er, at studenterne nu kan skrive både studentereksamen og svendebrev på deres CV.
"Se helhedsorienteret på problemstillinger og anvend alt, hvad I har lært samtidig og i en eller anden kombination. Det er evner, I kan få glæde af resten af livet. Og det er faktisk essensen af det, en EUX-student kan, og som ikke ret mange andre er i stand til," sagde uddannelseslederen.
"Husk at takke jeres virksomheder for at give muligheden for at tage en EUX-uddannelse hos dem," tilføjede Jesper Steen Nielsen og opfordrede desuden de fremmødte virksomheder til at tage en ny EUX-elev i lære.
Bedste kammerat og Herningsholm-legat
Efter dimissionstalen blev Morten Gammelgaard Jensen kåret til "bedste kammerat".
Modtageren af Herningsholm-legatet og en check på 2500 kr. gik i år til Johanne Printzlau Olesen, fordi hun i særlig grad formår at kombinere det gode håndværk med det høje teoretiske niveau og samtidig er nytænkende, innovativ og kreativ.
Festlighederne sluttede traditionen tro med overrækkelse af skolebeviser og en fællessang, hvorefter Herningsholm var vært for en let anretning.
Stemningen var præget af glæde, afslutning og begyndelsen på et nyt kapitel i livet.
Tak for denne gang.
Studenter
Magnus Valdemar H Frederiksen, Elexperten.DK Ikast ApS, Ikast
Simon Lodberg Husted, Lind Jensens Maskinfabrik A/S, Lem St
Morten Gammelgaard Jensen, Borris El A/S, Skjern
Magnus Vandris Jensen, Baettr Lem A/S, Lem St
Jacob Steinicke Laursen, Midtjysk El Center ApS, Ikast
Nicolai Abildgaard Lisbjerg, Ab Inventech A/S, Ikast
Jonas Spangsberg Mathiasen, Pro Elteknik Herning, Herning
Walter Virenfeldt Mitchell, Ringkøbing-Skjern Installationsforretning A/S, Skjern
Johanne Printzlau Olesen, Total El & Hvidevarer ApS, Sunds
Ida Pedersen, Cbre Teknisk Servicepartner A/S - Herning, Herning
Magnus Uebel Skibsted, Lund & Erichsen A/S, Herning
Tobias Sønderby, Cbre Teknisk Servicepartner A/S - Kibæk, Kibæk
Rasmus Harrig Stenberg, Hammerum El A/S, Herning
Jack Wilco Ivana Sukkel, Titech Electric A/S, Herning
Kasper Sørensen Torjussen, Cbre Teknisk Servicepartner A/S - Holstebro, Holstebro
Nikolaj Fonager Villadsen, El-Installatør Peter Christensen, Ikast
Asbjørn Johannes Waskiw, Gunnar Kristensen VVS A/S