Han blev ansat den 1. januar 1981 på det daværende Ikast Handelsskole – nu Handelsgymnasiet Ikast-Brande. Her startede han som pedel og fik senere mere ansvar som vagtmester.

Kort efter handelsskolens fusion med Herning Handelsskole og Herning Tekniske Skole i 2005 fik han titel af bygningsforvalter og rykkede kontoret til Lillelundvej, hvor han stadig slår sine folder i dag.

Hård start på arbejdslivet

Ejnar blev udlært smed i 1975 hos VVS-firmaet Peter Tang i Ikast. Her arbejdede han indtil 1977, da livet tog en pludselig drejning. En trafikulykke kostede ham førligheden i den højre arm. Senere måtte armen amputeres.

"Jeg burde nok være overtroisk i dag, for ulykken skete fredag den 13. maj," siger Ejnar og slår ud med armen.

For Ejnar blev det noget af en omvæltning. Han havde lige købt hus i Ikast og havde derfor nok at se til.

"Jeg blev enig med mig selv om, at jeg slet ikke gad være afhængig af andre," siger han.

Selv om nogle arbejdskolleger havde lovet at komme og hjælpe ham med at grave en hæk ned, tog han spaden i egen hånd og udførte arbejdet selv.

Denne livsfilosofi har fulgt ham lige siden.

"Jeg kan alt det, andre kan med to arme. Når jeg gør det, ser det måske anderledes ud, og noget tager lidt længere tid, men gjort – det bliver det," siger Ejnar Bjerg og slår en latter op:

"Og jeg kan tapetsere med én arm. Det er der mange med to, som ikke kan."

Et farvel til smedefaget

Trafikulykken kostede ham ikke bare armen, men også fremtiden som smed. I stedet blev han omskolet til værkstedsassistent inden for forsorgen. Desværre var der dengang ingen jobs at få på det felt.

Men så ringede jobkonsulenten.

"Ude på Ikast Handelsskole manglede de en til at kigge deres varme efter i sømmene. For deres pedel havde ikke forstand på det," siger Ejnar.

Det blev startskuddet til Ejnars karriere – først på prøve i tre måneder og derefter fastansættelse som pedel den 1. januar 1981, fordi hans varmeberegninger og tilhørende besparelser fik overbevist ledelsen om at oprette en stilling.

Ejnar oplevede lidt af hvert de følgende år.

Handelsskolen havde mange grønlandske elever boende på skolen i en årrække, da der stadig var skolehjem. Senere bød skolen også en del kursister velkommen, hvilket betød endnu flere opgaver uden for almindelig arbejdstid.

"At være pedel er en livsstil. Kan man ikke lide at være på hele tiden, skal man ikke have et job som mit. Du skal kunne klare at skulle møde op på arbejde på besynderlige tidspunkter," siger Ejnar og husker især en episode, hvor han blev kaldt ud juleaften.

Forstanderen på skolehjemmet ville nemlig spille banko med eleverne, men kunne ikke finde bankospillet.

"Det var også noget særligt, da skolen fik sit første sæt EDB-maskiner i 1986. En computer og skærm kostede 36.000 kroner i datidens penge. Derfra gik det stærkt med den teknologiske udvikling," siger Ejnar.

Mere ansvar med årene

I 1992 kom handelsskolens nye direktør hen til Ejnar og bad ham overlade arbejdet til andre.

"Han sagde faktisk til mig, at han ikke var i tvivl om, at det var mig, der fik tingene til at ske, men at jeg burde lade folk gøre det for mig. Ellers ville jeg blive slidt op," siger Ejnar.

Som vagtmester fik han tildelt mere ansvar. Og en lederuddannelse blev det også til.

Et hverv han besad i yderligere godt 13 år, før fusionen med moderselskabet i Herning i 2005 var en realitet.

Det hårde pedelarbejde, som han altid havde været vant til, blev erstattet af mere stillesiddende skrivebordsarbejde, da han flyttede kontorpladsen til Herning. Men det har han det stadig okay med den dag i dag.

"Siden jeg kørte galt, har alt været venstrehåndsarbejde for mig. Det har også betydet, at min arm er blevet slidt. Man har fire store muskler i armen, der gør, at man kan bevæge den i alle retninger. Jeg har én tilbage, for de andre er simpelthen slidt væk. Derfor er det rart, at jeg stadig går glad på arbejde hver dag og føler, at jeg gør en forskel," siger Ejnar.

Han laver arbejdsplaner og holder styr på skolens varme, energi, alarmsystemer og meget andet. Det hårde arbejde undgår han. Det tager andre sig af.

Elsker friheden

Han kigger tilbage på sine 40 år i statens tjeneste med stor glæde.

"Jeg elsker friheden ved jobbet. Jeg kan have 50 timer den ene uge og 20 den anden. Hvordan jeg får det til at køre, er op til mig selv," siger Ejnar, der fylder 66 den 25. januar.

Et liv med kun én arm kunne måske have slået andre omkuld. Men ikke Ejnar.

"Jeg plejer at sige, at det ikke er et spørgsmål om arme, men om vilje. Og jeg er mega stædig. Alle omkring mig kan bekræfte, når jeg siger, at jeg ikke giver op," slutter han.

6. januar 2021 har Ejnar i forbindelse med sit jubilæum modtaget Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for 40 års uafbrudt ansættelse inden for samme ansættelsesmyndighed i den offentlige sektor.

Ejnar Marinus Jakobsen Bjerg

Bor i Ikast, hvor han også blev født 25. januar 1955.

Oprindelig udlært smed i 1975 hos vvs-firmaet Peter Tang i Ikast. En trafikulykke to år senere kostede ham højre arm og dermed mulighed for at fortsætte i faget.

Ansat 1. januar 1981 på Ikast Handelsskole - efter fusion nu Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Gift med Susanne, som han har en 19-årig søn med. Har derudover en datter på 39 og en søn på 34 år.