Hans søster fik æren af at sætte studenterhuen på hans hovede, hvorefter Athith sammen med rektor Marie Lund traditionen tro hejste flaget og markerede, at han var årets første HHX-student på skolen.
"Nu kan jeg slappe af og puste ud efter nogle hårde og sjove år her på skolen," sagde han lettet.
Sabbatår efterfulgt af nyt studie
Den afsluttende eksamen var i faget erhvervsjura, hvor Athith skulle fokusere på forbrugerret og markedsføring.
Det er dog ikke planen, at den nyudklækkede student vil dykke ned i netop de erhvervsområder i fremtiden.
"Lige nu er min plan at holde et enkelt, måske to sabbatår, og så har jeg overvejet at søge ind på psykologi-studiet," fortalte han.