I løbet af efteråret har 18 skoler og flere end 700 elever fra hele landet deltaget i EuxBizCup, som Videncenter for Digital Handel står bag. De har dystet om at komme med det bedste forslag til, hvordan virksomheden Handywoman kan øge sin omsætning online.
Simon Skals Rasmussen, Trine Lambæk Nielsen, Emma Rumann Fjelrad og Thea Stender fra EUX Business vandt først konkurrencen lokalt på Herningsholm og er efterfølgende udvalgt til finalen sammen med hold fra fire andre erhvervsskoler.
Gruppen drager onsdag den 8. december til Aarhus for at præsentere deres løsningsforslag for et panel af dommere. Ud over en præmie får vindergruppen også lov at se deres forslag blive implementeret i virksomheden.
Vi hepper og krydser fingre for Simon, Trine, Emma og Thea!
Af de mere end 700 deltagende elever er 5 finalegrupper blevet udvalgt af dommerpanelet. Det er grupper fra følgende skoler:
- Business College Syd
- Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
- International Business College
- Zealand Business College
- U/NORD