Den 21-årige nyudklækkede HTX-student skulle op i programmering til sin sidste eksamen. Så han var lettet, da han fik den karakteristiske mørkeblå studenterhue på hovedet og derefter kunne hejse flaget foran erhvervsgymnasiet.
"Jeg har været spændt, men det gik jo fint," sagde Ejnar med et smil efter at have afsluttet tre års uddannelse med karakteren 12.
Spurgt til hans fremtidsplaner ligger der allerede nogle interessante muligheder på bordet.
"Datamatiker, hvis jeg ikke skal ind i Forsvaret," sagde han.
Først skal huen dog fejres.