Mandag den 15. august bød på stort rykind allerede fra klokken 8, da 333 elever mødte til skolestart på Grundforløb 2.
To timer senere sad 240 elever spændte klar til at komme i gang med Grundforløb 1. Uddannelseschef Martin Lyhne Holmgaard bød de nye elever velkommen.
- I er her for at lære noget. Vi står alle klar til at hjælpe jer på vej, men I skal selv suge til jer. Det er jer, det afhænger af. Vi tror på, at I kan tage en uddannelse, sagde Martin Lyhne Holmgaard i sin velkomst.
I alt havde 573 elever første skoledag på Grundforløb 1 og Grundforløb 2.