Årets vinder blev installatørvirksomheden HB Connection i Aulum på baggrund af en indstilling fra elektrikerlærling Christian Moeskjær Sørensen.
I sin indstilling pegede han blandt andet på, at virksomheden har behandlet ham rigtigt godt igennem et længere sygdomsforløb, og at han på trods af sin sygemelding er blevet fastansat, når han er færdig med sin uddannelse.
Desuden pegede han på, at hans kolleger er rigtigt gode til at lære fra sig, og at de ikke har noget imod, at blive efter fyraften for at hjælpe.
- Vi er selvfølgelig rigtigt glad for og stolte af den her pris, sagde indehaver Henrik Bendtsen til kåringen, hvor firmaets ansatte var samlet sammen med uddannelseschef Nils Hedegaard og uddannelsesleder Peter Nielsen fra Herningsholm Erhvervsskole.
HB Connection har omkring 20 ansatte, og fire af dem er lærlinge.