Herning-snedkere imponerede ved Snedkernes Dag 2017

Hele fem nyuddannede maskin- og møbelsnedkere fra Herningsholm Erhvervsskole var med, da Snedkernes Dag blev afholdt på Trapholt Museum søndag den 5. november

For syvende år i træk inviterede Trapholt Museum til Snedkernes Dag, hvor de mest talentfulde af en årgang nyuddannede snedkere udstiller deres svendestykker for publikum. I år var hele fem af de 16 udstillere uddannet fra Herningsholm Erhvervsskole.

For at blive udvalgt som udstiller på dagen skal eleven have opnået sølv eller bronze til sin svendeprøve. Fra Herningsholm Erhvervsskole deltog:

  • Maskinsnedker Aksel Giovanni Larsen, udlært ved Nobia DK.
  • Møbelsnedker Stine Mai Sjøgaard, udlært ved DR Scenografi
  • Møbelsnedker Morten Würtz Larsen, udlært ved Rolighed-Humania A/S
  • Møbelsnedker Louis Fuglsang Bygholm, udlært fra Aksel Kjersgaard A/S
  • Møbelsnedker Mads Mailund Mikkelsen, udlært fra Boye Inventar ApS