Tusindvis af unge iværksætterspirer fra 6. klasse og op til universitetsniveau var torsdag den 15. november samlet til Danish Entrepreneurship Award 2018. Her skulle de fremlægge deres kreative idéer foran erfarne erhvervsfolk.
Med over 500 deltagende hold fra hele landet var Idékonkurrencen igen i år den største konkurrence for ungdomsuddannelserne på Danish Entrepreneurship Award.
Fire hold gik videre til semifinalen, hvoraf to var fra Herningsholm, nemlig eTalents og Illionair.
Da alle fremlæggelserne var overstået, og røgen var lettet, kunne Illionair og stifterne bag, Jonathan Skov Nielsen, Laura Gam og Sarah Kirstine Nielsen fra lade sig hylde som Idékonkurrencens vindere foran 6700 tilskuere.