Herningsholm-elever vinder national finale i Social Enterprise 360

Tirsdag den 24. maj løb en fire elever fra Herningsholm Erhvervsgymnasium med 1. pladsen i den nationale finale i konkurrencen Social Enterprise 360

I Social Enterprise 360 konkurrerer elever fra hele landet om at udvikle den bedste socialt entreprenante idé. Bag vinder-idéen står Fie Uhrskov Christensen, Katrine Duga Laugesen, Frederik Mygind Østergaard og Mathias Kannegaard med Rinnovo.

Konceptet bag Rinnovo er at optimere aflagte bærbare computere for at sælge dem til en lav pris til socialt udsatte og derefter donere en del af overskuddet til socialt arbejde.

Dommerne roste gruppen for selve idéen og præsentationen af den. Derudover fremhæver dommerne, at det er sympatisk at skabe muligheder for mennesker med begrænsede midler og donere en del af overskuddet.

Med sejren skal Rinnovo konkurrere mod otte andre lande ved den europæiske finale i Social Enterprise 360 den 9. juni.