Alle er velkomne, når de gymnasiale uddannelser HHX, HTX og Idrætsgymnasiet åbner dørene til infoaften torsdag den 18. november på Truelsensvej 3 i Herning fra kl. 17 til 19.
Her kan man få mere at vide om uddannelser, fag, studiemiljø, faciliteter samt mulighederne efter endt studentereksamen.
Der vil være velkomst både kl. 17 og 18 i Auditoriet ved rektor Marie Lund, og hele aftenen er der stande i vores fællesrum Agoraen, hvor du kan møde vores uddannelser. Her står elever, lærere og vejledere klar til en snak om dine muligheder, og du får selvfølgelig også en af vores nye studieretningsbrochurer med hjem.
Herningsholm er på aftenen vært ved en sandwich.
Tilmelding er ikke nødvendig. Men hold øje med hjemmesiden www.herningsholm.dk/aabenthushtxhhx for nyt i forhold til eventuelle corona-restriktioner.
Idrætsgymnasiet Herningsholm
Denne aften bliver samtidig første mulighed for idrætsinteresserede unge i Herning og omegn at snuse til det første idrætsgymnasium med fokus på idræt i alle fag. Idrætsgymnasiet Herningsholm er en studentereksamen med afsæt i idræt, krop og sundhed. De første elever kan søge ind til foråret med skolestart august 2022. Optagelse kræver ingen særlige kompetencer inden for idræt.
Læs mere om Idrætsgymnasiet Herningsholm