Det er en pris, hvor også skolens ambitioner om at åbne dørene til den nye Midt- og Vestjyllands Landbrugsskole i 2025 bliver fremhævet.
Hæderen af skolens prisvindende og dynamiske indsats glæder Herningsholms direktør, Allan Kortnum. Han mener, det i særdeleshed skyldes skolens medarbejdere, at årets uddannelsespris er gået til Herningsholm.
"For os er det afgørende, at alle i og omkring organisationen hver dag er nysgerrige på, hvad vi kan gøre bedre for at præstere bedst muligt. Derfor er det et flot skulderklap til alle – vores nuværende medarbejdere, men også dem, der igennem årene har lagt fundamentet, vi står på nu," siger han.
Med uddannelsesprisen følger 25.000 kroner, som skal bruges på at udsmykke opholdsarealer på skolen.