Herningsholm vandt tre ud af fire spor

Gårsdagens DM-kvalifikation og Regionsmesterskab for Company Programme i Region Midt blev den hårdeste i mands minde

41 ud af de oprindelige 200 hold mødtes for at afgøre fordelingen af regionens 12 pladser i den kommende DM-finale ved regionsmesterskabet for Company Programme i Region Midt i Viborg.  

 

Konkurrencen blev udkæmpet i fire spor, og her vandt elever fra Herningsholm de tre - Society & Globalization, Business & Services og Trade & Skills.

 

Vinderne af sporet Society & Globalization blev Hush-Hush Underwear med Anna Bech og Julie Tirsbæk Helleskov (alle HHX).  Nr. to i sporet blev SaWe (alle HTX) 

 

Vinderne af Business & Service blev Aevias med Marco Arlyng og William Agesen-Pagh (alle HHX).  

 

Vinderne af Trade & Skills blev Vegan Angels med Natasja Bjørn, Victoria Dybkjær (begge HTX) og Freja Neimann Hansen (HHX).  Nr. to i sporet blev eTalents med Lucas Sonne-Schmidt, Rasmus Rønnow Hansen og Markus Lange Mathiasen (alle HHX) og nr tre blev Tixy med Oliver Gustafson, Victor Bang Jespersen, Maja Lindholm og  Mathilde Caroline Hvid (alle HHX).

 

DM-finalen i København afvikles 24. april 2019.

 

Company Programme er Danmarks største faglige konkurrence.  Mellem 4000 og 5000 elever på landets ungdomsuddannelser skaber hvert år over 9 måneder deres egne elev-virksomheder og bliver løbende konfronteret med og evalueret af ledere fra erhvervslivet frem til finalen i Industriens Hus i København blandt de 42 bedste hold.