Da Metalindustriens Uddannelsesudvalg mandag den 5. oktober hyldede de mest talentfulde lærlinge inden for metalindustrien, gik der hele to af de 25 priser til dygtig elever fra Herningsholm Erhvervsskole. Rasmus Kiel Bech og Kasper Bach Dybdal, der begge er ved at uddanne sig til industriteknikere på talentsporet, var indstillet til prisen af Herningsholm Erhvervsskole og deres lærepladser.
Mere end 300 lærlinge var indstillet til prisen, som gives til lærlinge, der både fagligt og socialt er i topklasse. Kasper Bach Dybdal er i lære hos Global Castings Lem, som roser ham for at være en dygtig og humørfyldt lærling. Rasmus Kiel Bech er lærling hos TRESU.