Midlertidig nedlukning af erhvervsgymnasiet i Herning

HHX og HTX i Herning overgår til 100 % onlineundervisning i minimum 7 dage.

Fra i dag styres corona-indsatsen i Danmark efter sognegrænser, hvilket betyder, at et sogn skal lukke ned, hvis de overskrider disse nøgletal:

· Incidensen i et sogn overstiger 400 smittede med COVID-19 pr. 100.000 borgere pr. uge

· Der er registreret flere end 20 smittetilfælde i alt de sidste syv dage

· Og positivprocenten er på 2 procent eller mere.

 

Det gør sig i øjeblikket gældende for to sogn i Herning Kommune – henholdsvis Hedeager Sogn og Fredens Sogn. Desværre befinder erhvervsgymnasiet (bygning 1) i Herning sig i den absolutte udkant af Fredens Sogn. Sognegrænsen er Tingvej.

Fremmøde i bygning 1 er derfor ikke er tilladt fra om morgenen onsdag den 14. april og foreløbig 7 dage frem.

Elever får besked på mail eller Ludus, når skolen igen kan modtage elever til fysisk undervisning.

 

Gælder kun HHX og HTX i Herning

Resten af Lillelundvej er beliggende i Herning Sogn og er derfor ikke påvirket af nedlukningen. Det gælder fx Handelshuset og erhvervsuddannelserne.