I tirsdags kom Stine og Emilie Hedegaard forbi Handelsgymnasiet Ikast-Brande og Herningsholm Erhvervsgymnasium for at fortælle om deres oplevelser som PIU-elever i udlandet. Stine og Emilie arbejder for Infinion og bor begge i München.
Udover at tage en uddannelse som kontorelev, understregede de begge den store betydning, opholdet har haft for dem. De er blevet superdygtige til at tale tysk, de har fået en masse venner - både tyske og danske, og de har fået en masse kompetencer både i forhold til deres personlige udvikling, men også i forhold til at arbejde i en tysk international virksomhed. Alle kompetencer de kan bruge i deres videre uddannelsesforløb.
I deres fritid benytter de sig af, at München ligger i ”hjertet” af Europa. Det er derfor nemt for dem at tage på ski i Østrig i weekenden, eller på weekendture til Paris, Barcelona, London osv, osv.
I slutningen af august får ALLE 3.g’ere mulighed for at tilmelde sig et PIU-ophold i enten Tyskland eller Storbritannien.