Det er højtid for afholdelse af regionsmesterskaber inden for Skills i øjeblikket. Torsdag den 12. oktober var det afgørelsens time for de dygtigste, midtjyske smede, da de mødtes til regionsdyst på Aarhus Tech.
Efter flere timers dyb koncentration og hårdt arbejde kunne 23-årige Allan Erik Jørgensen fra Herningsholm Erhvervsskole ånde lettet op med beskeden om, at DM-billetten var i hus.
Allan Erik Jørgensen er under uddannelse på Herningsholm Erhvervsskole og i lære ved AB Inventech i Ikast.
DM i Skills løber af stablen den 18. – 20. januar 2018 i MCH i Herning. Her dyster 300 af landets dygtigste, unge håndværkere om at blive den bedste inden for deres fag. Der er gratis adgang for alle.