Iværksætterkonkurrencen Young Enterprise holdt torsdag den 16. juni den regionale salgsmesse i Herningcentret. Fem virksomheder fra HHX Herning kvalificerede sig til at gå videre til den nationale entreprenørskabsmesse i Odense.
2.D klarede sig rigtig flot på messen. Tre ud af fire spor på messen blev vundet af Young Enterprise virksomheder fra 2.D. Sammenlagt har fem hold fra HHX Herning kvalificeret sig til at gå videre til Odense.
Det fjerde spor (business & service) blev vundet af et hold fra Mercantec, som også blev dagens samlede vinder.
8 gymnasier deltog med i alt 85 hold i dagens konkurrence.